En akademisk politiker
»Da Jón Sigurdsson begyndte sin politiske karrier, var han tredive år gammel. I de forgangne syv år havde han arbejdet som stilfærdig forsker ved håndskriftsforskning i Köbenhavns arkiver og skaffet sig et usædvanligt kendskab til landets historie, ökonomi og erhverv. Han var uden tvivl den mest dannede Islands politiker, og hele tiden var forskerglæden den stærkeste træk i hans temperament. Formodentligt behöver man at söge længe efter en politiker hos en nation, der lod sit folks historie tjæne til nutidens formål, med den nidkærhed og sådan et stort resultat som hos Jón Sigurdsson.«

Sverrir Kristjánsson, historiker.

Jón Sigurdsson oprethold en streng partidisciplin
»Han var en hövding og förer. Han vidste det, men han pralede ikke af det, han opretholdt en streng partidisciplin, sålænge han kunne, og han skændte på dem, som svigtede, men i almindelighed var han forsonig og samarbejdsvillig. Til trods for at han var förer, var han ligemand og sine forbundsfællers medarbejder.«

Vilhjálmur Þ. Gíslason, radiodirektör.

Danskerne havde respekt for ham
»Jón Sigurdssons stabilitet og frimodighed, sammen med smidighed til at forhandle, forögede hans ære og popularitet. Han var meget dristig i sin tale med kongens repræsentant på tinge, men parlamentarisk og höflig. Han kritiserede den danske regering helt ud, men i almindelighed kom han godt sammen de danske politikere. De respekterede Jón Sigurdsson, og det viste sig ofte tydeligt.«

Den muntre studentertilværelse
Jón undslog sig ikke at deltage ivrigt i sine kammeraters muntre liv, allerede I sine förste år i udlandet, men det muntre liv overskyggede aldrig hans pligtförelse, han forsömte aldrig sit arbejde af den grund. Det blev snart sagt om Jón, at han var et ordensmenneske og havde styr på sin ökonomi. Han matte jo forsörge sig selv helt og holdent ökonomisk. Tidligt var Jón også hjælpsom og tjenstvillig. Han var blandt sine jævnaldrende den dygtigste til at tjene, allerede i en ung alder i förreste række at skaffe sig penge. De bad ham undertiden om hjælp, når de manglede penge og Jón kunne oftest finde nogen udvej, skönt han ikke altid blev belönnet for det.